ØJENLÆGEN

Jesper Mehlsen

Jesper er født i 1976 og han er opvokset i Esbjerg. I barndommen slog han sine folder i Sædding. Han gik i folkeskole på Ådalskolen, derefter tog han studentereksamen fra Esbjerg Statsskole og dimiterede i 1995.

Jesper flyttede til Århus i 1997 for at studere medicin. Han blev uddannet som læge ved Århus universitet i 2004. Allerede under medicinstudiet fattede Jesper interesse for øjenspecialet. Øjets alsidighed, æstetik og synets vigtighed for at folk kan klare sig i det daglige liv, kom til at afgøre Jespers vej indenfor lægeverdenen. 

Jesper har gennemført turnusuddannelsen i medicin og kirurgi ved sygehuse i Aalborg og Dronninglund.

Efter endt turnus har Jesper taget den medicinske ph.d.-grad indenfor øjensygdomme, og har specifikt forsket i screening og behandling af sukkersygeforandringer i øjets nethinde. Han opnåede ph.d.-graden i medicin i 2009 fra Århus universitet.

I årene 2009-2014 tog Jesper speciallægeuddannelsen i øjensygdomme ved Århus- og Aalborg universitetshospitaler. Fra 2014-2017 har Jesper fungeret som speciallæge på øjenafdelingen i Vejle. Siden 2011 har Jesper opereret mange hundrede patienter for tunge øjenlåg. 

Medlemskaber

Dansk oftalmologisk selskab.

Danske øjenlægers organisation.

Øjenforeningen ’værn om synet.’