KLINIKKEN TILBYDER

Klinikken drives med overenskomst til den offentlige sygesikring, som dækker alle udgifter. For de patienter som er i sygesikringens gruppe 2, vil der være egenbetaling på 250 kroner per konsultation. 

Klinikken er indrettet med alt udstyr til diagnostik og behandling af øjensygdomme. Klinikken tilbyder operation for slap hud på øjenlågene, pandeløft (såkaldt browlift) samt operation for udad- og indaddrejet øjenlåg. Klinikken råder over laserudstyr til behandling af visse former for grøn stær og efterstær (SLT- og YAG-laser) samt laser til behandling af visse nethindesygdomme (Argon-laser). 

Klinikken håndterer alle øjensygdomme, herunder:

Vi udfylder gerne attester til brug for sociale myndigheder eller helbredsforsikringer.

Hvis du er patient og har en sundhedsforsikring, eller hvis du har behov for øjenvurdering hurtigere, end ventelisten kan klare, så kan der tilbydes konsultation udenfor almindelig åbningstid til en pris af 1200 kr. 

Specielt vedrørende patienter med sukkersyge 

Foreningen af speciallæger og de danske regioner har aftalt, at der skal udføres ’foto screening’ af alle patienter med sukkersyge. Patienter som kommer til øjenkontrol pga sukkersyge, vil derfor få målt syn og øjentryk af klinikpersonalet. Derefter udvides pupillerne med øjendråber, og tilslut bliver der taget billeder af øjets nethinde. Derefter må du tage hjem. Det tilrådes ikke at køre bil de første 4 timer efter øjenundersøgelsen, da synet kan være sløret og man kan have svært ved at bedømme afstanden til nærmeste bil. Øjenlægen vil indenfor 3 dage gennemse din øjenundersøgelse, og du vil modtage svar per sms eller på brev via "lægevejen". Skulle det vise sig, at du har synstruende sukkersygeforandringer, vil du blive tilbudt kontrol og samtale hos øjenlægen. Resultatet af din undersøgelse vil blive sendt til din praktiserende læge eller diabetesambulatorium, såfremt de har henvist dig. 

Hvis du som sukkersygepatient har et andet øjenproblem, så skal du bestille tid til vurdering hos øjenlægen særskilt. Ordningen er indført for at tilgodese så mange patienter som muligt, uden at der bliver unødvendig lang ventetid hos øjenlægen.