Borgergade 70, st. tv., 6700 Esbjerg
Ring til os: +45 75131130

Om os

Det kræver ikke en henvisning at komme til øjenlæge. Tilgengæld vil du opleve at blive spurgt ind til dit øjen- eller synsproblem, når du ringer ind for at bestille tid. Personen i telefonen er optiker og har indgående kendskab til øjensygdomme og øjets optik. Hvis din problemstilling skønnes at kunne være en brilleproblematik, så vil personen i telefonen anbefale dig at besøge en optiker før du kommer her. Vi laver ikke udmåling til briller på voksne over 16 år. 

Det er muligt at booke tid online.  For børn under 12 år laver vi såkaldte cykloplegiske målinger til brug for brillefremstilling. Bemærk at vi ikke foretager brilleudmåling til voksne. Du skal altid snakke briller med en optiker. 

Den aktuelle ventetid for ikke-akutte øjenproblemer er cirka 5-6 uger. Ikke-akutte øjenproblemer er f.eks. små bygkorn, knopper i øjenomgivelserne, allergier og tørre øjne, hævede øjenlåg, udslæt, grå stær, problemer med nærfokusering hos voksne i 40-50 års alderen og langvarigt tåreflåd. Ukompliceret øjenbetændelse behandles af din praktiserende læge - medmindre du anvender kontaktlinser, hvor vi gerne vil undersøge dig. 

Ferie 2024: Uge 19 (6.-10. maj), 5. juni (Grundlovsdag), Uge 29-31 (Sommerferie 15.7. - 4.8.), Uge 43 (21.-25. oktober),  20.12.24 - 6.01.25

Du kan bruge "Min Læge"-app'en til at finde åbne øjenlæger og deres kontaktoplysninger. Oplysningerne findes også på www.sundhed.dk

Der er tidsbegrænset parkering overfor klinikken og man kan parkere 4 timer i Føtex parkeringshus - det ligger 80 meter nede ad gaden. Der er flere handicap-pladser i gaden omkring klinikken samt et større P-hus oppe ad gaden. 

Klinikinformation

Telefontider

Mandag - Fredag
8.30 - 10.30

Konsultation efter aftale

Mandag
Kl. 7.40 - 16.30
Tirsdag
Kl. 7.40 - 15.30
Onsdag
Kl. 7.40 - 15.30
Torsdag
Kl. 7.40 - 15.30
Fredag
Kl. 7.40 - 14.30

Hvem er vi

Jesper Jesper

Jesper

Speciallæge i øjensygdomme

Jesper er født og opvokset i Esbjerg. 

Jesper flyttede til Århus i 1997 for at studere medicin. Han blev uddannet som læge ved Århus universitet i 2004. Efter endt turnus har Jesper taget den medicinske ph.d.-grad indenfor øjensygdomme, og har specifikt forsket i screening og behandling af sukkersygeforandringer i øjets nethinde. Han opnåede ph.d.-graden i medicin i 2009 fra Århus universitet.

I årene 2009-2014 tog Jesper speciallægeuddannelsen i øjensygdomme ved Århus- og Aalborg universitetshospitaler. Fra 2014-2017 har Jesper fungeret som speciallæge på øjenafdelingen i Vejle. Siden 2011 har Jesper opereret mange tusinde patienter for tunge øjenlåg. 

Medlemskaber

Dansk oftalmologisk selskab.

Danske øjenlægers organisation.

Øjenforeningen ’værn om synet.’

Jesper har taget den europæiske speciallægeeksamen og må kalde sig "Fellow of the European Board og Ophthalmology".

Læs mere →
Charlotte Charlotte

Charlotte

SOSU

Charlotte er uddannet social- og sundhedsassistent. Hun har arbejdet på flere afdelinger, bl.a. ortopædkirurgisk afd. på Sydvestjysk sygehus. I klinikken laver hun synsmålinger, nethindefotos og foretager undersøgelse af synsfeltet. 

Læs mere →
Anja Anja

Anja

Optiker

Anja er uddannet optiker i 2011 og har siden været hos forskellige optikerkæder. I klinikken møder du hende på telefonen og ved undersøgelser på børn. Hun varetager sekretærfunktioner, laver synstjek, synsfeltsundersøgelser, fotos og nethindescanninger. 

Læs mere →
Louise Louise

Louise

Optiker

Louise er uddannet optiker og har været hos forskellige optikkæder. Hun har i en årrække arbejdet for en øjenlæge i Billund. I klinikken kan du møde hende ved din øjensundersøgelse hvor hun laver synstjek, forskellige udmålinger, fotograferinger, synsfeltsundersøgelse samt nethindescanninger. Du kan også se hende til undersøgelser af tørre øjne og tjek for grå stær. 

Læs mere →

Lægevejen

SELVBETJENING

På Lægevejen kan du kommunikere med os.

For at benytte tjenesten Lægevejen kan du anvende Mit-ID.  

På lægevejen kan du forny recepter på din faste øjenmedicin, bestille tid samt få E-konsultation med øjenlægen.  

Det er muligt at booke en tid online. Bemærk: vi foretager ikke udmålinger til briller. Der skal du kontakte en optiker. 


E-konsultation er kun for korte beskeder og spørgsmål til øjenlægen. Der må på en E-konsultation påregnes en svar-tid på et par hverdage.

Få hjælp til login her

 

Vi tilbyder

Screening og undersøgelse for sukkersygeforandringer i øjets nethinde
Grøn stær, dets diagnostik og behandling (medicinsk eller SLT-laser/YAG-laser iridotomi)
Aldersforandringer (AMD)
Diagnostik af grå stær, som er uklarheder i øjets linse.
Diagnostik og behandling af regnbuehindebetændelse (iritis / uveitis).
Hornhindebetændelse (Keratit)
Udmåling af objektiv brillestyrke til børn i cykloplegi.
Vurdering af skelen.
Neurooftalmologiske problemstillinger, herunder pupildifferens.
Operation for hængende øjenlåg eller øjenbryn, ind-og udaddrejede nedre øjenlåg ( en- og ektropion ) mv.
Vurdering og fjernelse af efterstær med YAG-laser (borgere i Region Syddanmark).
Vurdering af glaslegemesammenfald og behandling af nethindehuller (Argon-laser)

Information

Klinikken drives med overenskomst til den offentlige sygesikring, som dækker alle udgifter. Der er ingen egenbetaling for patienter i sygesikringens gruppe 2. 

Klinikken er indrettet med alt udstyr til diagnostik og behandling af øjensygdomme. Klinikken tilbyder operation for slap hud på øjenlågene, pandeløft (såkaldt browlift) samt operation for udad- og indaddrejet øjenlåg. Klinikken råder over laserudstyr til behandling af visse former for grøn stær og efterstær (SLT- og YAG-laser) samt laser til behandling af visse nethindesygdomme (Argon-laser). 

Klinikken håndterer alle øjensygdomme, herunder:

  • Screening og undersøgelse for sukkersygeforandringer i øjets nethinde
  • Grøn stær, dets diagnostik og behandling
  • Aldersforandringer (AMD)
  • Diagnostik af grå stær, som er uklarheder i øjets linse.
  • Diagnostik og behandling af regnbuehindebetændelse (uveitis).
  • Hornhindebetændelse og almindelig øjenbetændelse.
  • Behandling af allergiske øjenlidelser
  • Udmåling af objektiv brillestyrke til børn i cykloplegi.
  • Vurdering af skelen.
  • Neurooftalmologiske problemstillinger, herunder pupildifferens.

Vi udfylder gerne attester til brug for sociale myndigheder eller helbredsforsikringer.

Hvis du er patient og har en sundhedsforsikring, eller hvis du har behov for øjenvurdering hurtigere, end ventelisten kan klare, så kan der tilbydes konsultation udenfor almindelig åbningstid til en pris af 1200 kr. 

Specielt vedrørende patienter med sukkersyge 

Foreningen af speciallæger og de danske regioner har aftalt, at der skal udføres ’foto screening’ af alle patienter med sukkersyge. Patienter som kommer til øjenkontrol pga sukkersyge, vil derfor få målt syn og øjentryk af klinikpersonalet. Derefter udvides pupillerne med øjendråber, og tilslut bliver der taget billeder af øjets nethinde. Derefter må du tage hjem. Det tilrådes ikke at køre bil de første 4 timer efter øjenundersøgelsen, da synet kan være sløret og man kan have svært ved at bedømme afstanden til nærmeste bil. Øjenlægen vil indenfor 3 dage gennemse din øjenundersøgelse, og du vil modtage svar per sms eller på brev via "lægevejen". Skulle det vise sig, at du har synstruende sukkersygeforandringer, vil du blive tilbudt kontrol og samtale hos øjenlægen. Resultatet af din undersøgelse vil blive sendt til din praktiserende læge eller diabetesambulatorium, såfremt de har henvist dig. 

Hvis du som sukkersygepatient har et andet øjenproblem, så skal du bestille tid til vurdering hos øjenlægen særskilt. Ordningen er indført for at tilgodese så mange patienter som muligt, uden at der bliver unødvendig lang ventetid hos øjenlægen. 

 

Links til øjenforeninger og patientinformation

Øjenforeningen / Værn om Synet
Forening som informerer om og vejleder i forskellige øjensygdomme og som yder et stort bidrag til forskning af forskellige øjensygdomme. De udgiver brochurer om mange øjensygdomme.

https://ojenforeningen.dk/materialer/oejenforeningens-brochurer


Dansk Blindesamfund
Foreningen er en privat forening. Den drives af blinde og svagtseende.

https://blind.dk


Dansk Blindesamfunds Retinitis Pigmentosa-gruppe. 
Formålet med gruppen er at skabe et netværk for personer med øjenlidelsen RP.

https://blind.dk/tilbud/netvaerk/rp-gruppen/dbs-rp-gruppe


Dansk Keratoconusforening
Gruppen har til formål at informere om øjenlidelsen keratoconus.

http://keratoconus.dk


Institut for blinde og svagsynede
Danmarks nationale kompetence- og rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse.

http://www.ibos.dk


Kennedycentret
Centret er et nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetiske øjensygdomme der kan medføre synshandicap og/eller mental retardering.

http://www.kennedy.dk


Synscenter Refsnæs
Landsdækkende tilbud for børn og unge med synshandicap.

http://synref.dk


Sundhed.dk
Indenrigs- og sundhedsministeriets sundhedsportal.

https://www.sundhed.dk

 

Patienterstatningen

http://www.pebl.dk

 

Indrapportering af utilsigtet hændelse

http://www.dpsd.dk


Center for kommunikation og hjælpemidler
Her kan du få hjælp til at vælge hjælpemidler når du har et synshandicap. Centeret tilbyder hjælp til borgere bosat i Esbjerg, Fanø, Varde, Billund og Vejen kommuner.

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/hjaelpemidler/tale-hoere-syn-og-hjaelpemidler


De lokale optikere i Esbjerg og omegn kan findes ved søgning på internettet.

 

Hent vores privatlivspolitik her

Find vej

Øjenlægen i Borgergade v/Jesper Mehlsen

Øjenlægen i Borgergade v/Jesper Mehlsen

Borgergade 70

6700 Esbjerg

 

Tlf nr:  75131130

Link til Google maps her

Kosmetisk kirurgi

Øjenlægen er registreret som kosmetisk behandler. Når en gene i øjenomgivelserne ikke er dækket af sygesikringen, vil behandling mod egenbetaling kunne aftales. Efter individuel vurdering lægges en plan for hvad der kan gøres - og om man overhovedet skal gøre noget. 

Ved operation af overskydende hud på øvre øjenlåg, har Sundhedsstyrelsen bestemte retningslinjer, der skal opfyldes, før man er dækket af den offentlige sygesikring. Det såkaldte afstandskriterie er et krav der ikke kan fraviges. Du kan læse mere om det her:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2012//-/media/Udgivelser/2012/Publ2012/Overskydende-hud-på-øvre-øjenlåg.ashx

Operation af poser under øjnene er aldrig dækket af den offentlige sygesikring. Her henvises til operation ved f.eks. plastik-kirurg.